Rejsen mod Lysets Fortid

Introduktion

Lugganath var en af de primære aktører i Cthoniac-kampagnen

Fiktion

Optakt

Scene: The Council of Farseers - Craftworld Lugganath

The grand chamber of the Farseers aboard Craftworld Lugganath is illuminated by the soft, ethereal glow of Wraithbone, its walls adorned with ancient runes that pulse with psychic energy. The air is heavy with the weight of foresight, as the assembled Farseers, clad in ornate robes, engage in a silent communion of minds. The most senior among them, Farseer Amonrad Rah, breaks the silence, his voice resonating through the minds of his peers.

Farseer Amonrad Rah: "The storm that once obscured the Cthoniac system has finally receded. Yet, the echoes of the past still resonate within that forsaken place. I have seen it in the skeins of fate—a wound that must be tended, lest it fester and consume us all."

Farseer Kalsys: "The outpost we lost to the warp... its presence lingers like a ghost in the Webway. But the visions are clouded. Whatever lies beneath the surface of Cthoniac Secundus is shrouded in darkness—a darkness not of our making."

Farseer Firvara: "We cannot ignore this. The knowledge hidden there could be the key to our survival—or our undoing. But the dangers are many. The humans have resettled the planet, and I fear they are not the only ones who dwell there now."

Farseer Amonrad Rah: "Indeed. The warp has twisted more than just the land. Those of our kin who survived may no longer be as we remember them. Their minds could be tainted, their souls warped by the passage of time and the influence of Chaos. I have seen visions of them—haunted, twisted minds, shadows of their former selves. They may not recognize us as kin, or even as allies. You must be prepared, Kalsys, to confront what they have become." Farseer Kalsys: "I shall lead this mission. The threads of destiny converge on Cthoniac Secundus, and I feel the pull of what was left behind. If we are to succeed, we must act swiftly, before others, human or otherwise, lay claim to our legacy."

Farseer Firvara: "Then it is decided. You will take a small force—Rangers, Warlocks, those who can move unseen and strike with precision. Recover what you can, and ensure that no trace of our presence is left for the Mon-Keigh to discover."

Farseer Amonrad Rah: "May the spirits of our ancestors guide you, Kalsys. The path ahead is fraught with peril, but I have seen glimmers of hope. Perhaps, in this ancient place, we will find the answers we seek—or the redemption our lost kin desperately need."

The Farseers nod in silent agreement, and the chamber falls into a deep, contemplative silence. Farseer Kalsys rises, his mind already preparing for the journey ahead—a journey that will lead him into the heart of a world long forgotten, where the past and present collide in a maelstrom of psychic horrors and ancient secrets.

Scene: Kalsys samler hans strike force ombord på Craftworld Lugganath

Farseer Kalsys stod ved kanten af det store hangarområde, klædt i wraithbone. En let pulseren fra de gamle runer kunne føles i rummet. Han stod overfor de omhyggelig udvalgte styrker til udforskningsmissionen.

Med en fast, rolig stemme talte han til dem:

"Vi rejser ikke kun for at finde vores tabte slægtninge, men for at beskytte vores eftermæle, der kan sikre vores fremtid."

Han vendte sig først mod Rangerne, iklædt deres lange kapper. "I skal lede vejen. Stille som natten, usete som vinden. Mon-Keigh må ikke vide, at vi er der.". Arrohyn, lederen af holdet, nikkede.

Dernæst kastede han sit blik mod sine Guardians, de krigere som han har kæmpet side om side med utallige gange før. "I skal beskytte os, som i altid har beskyttet os. Truslerne er ukendte, men vær forberedt på alt."

Striking Scorpions, de dødelige krigere, klædt i dybgrønne rustninger, fulgte ham med deres ubøjelige blikke. "I vil gå frem i skyggerne. Hive-byerne er store, og I skal rydde vejen for os."

Ved siden af Scorpions stod warlocken Ynarosa med sit sværd i hånden. "Dit sind vil være vores skjold, og din klinge vores kraft. Hold dig tæt på mig. Sammen vil vi lede missionen."

Kalsys vendte sit blik mod den tårnhøje skabning af wraithbone, og kiggede op i hvad der føles som et hulrum. "Du er vores anker," sagde Kalsys roligt. "Skulle vi komme i konflikt, vil det være dig midt i stormen, som holder os fast".

Kalsys lukkede kortvarigt øjnene og mærkede skæbnens tråde.

Rejsen til Cthoniac Secundus ville ikke blive let, men den sti han gik på, stod klart i hans sind. "Må det sidste lys lede os. Vi vil genvinde vores eftermæle. Det, som tilhører os."

Scene: De Første Skridt i Skyggerne – Rejsen mod Lysets Fortid

De orange skygger fra Cthoniac Secundus’ døende sol kastede et dystert lys over ruinerne af hivebyen, der strakte sig som knogler af en falden titan. De høje, krogede bygninger, nu næsten helt fortærede af tidens tand og kaos’ indflydelse, rejste sig mod himlen som tyste vogtere af en tabt civilisation. Overalt lå der en følelse af forladthed, men også noget mere... noget levende, skjult bag de rustne strukturer.

Farseer Kalsys stod på en højtliggende Wraithbone-platform, som Rangers havde etableret uden for hivebyen. Hans blik var rettet mod horisonten, hvor bygningerne smeltede sammen med den mørkfarvede himmel. Warlock Ynarosa stod ved hans side, hendes sværd udsendte en dæmpet, psykisk glød, der blandede sig med lyset fra Kalsys’ runer.

Kalsys: "Der er noget her, Ynarosa. En flamme, skjult i asken. Jeg mærker det i skæbnens tråde. Men... det er ikke alene."

Ynarosa: "Jeg føler det også, min Farseer. Et mørke, som kryber under overfladen. Vi er ikke velkomne her."

Kalsys vendte sig mod Arrohyn, Ranger-lederen, som stod ved platformens kant med sin kikkert i hænderne. Arrohyns stemme var lav og præcis, som det sømmede sig en ekspert i stilhed.

Arrohyn: "Områderne uden for byerne er døde, men... jeg har set bevægelse. Små grupper af mennesker. Fattige, forhutlede... men der er også andre, længere væk. Skygger, der bevæger sig unaturligt. De er ikke Mon-Keigh."

Kalsys: "Fortsæt din observation, Arrohyn. Lad dine Rangers være vores øjne. Vi skal vide, hvad vi står over for, før vi træder dybere."