Cthoniac tidslinje

Fra Spread in Whispers

Introduktion[redigér]

Kronologi i Cthoniac-systemet[redigér]

Oprindeligt havde Cthoniac-systemet en kronologi skabt af præsteskabet på Mars, da de første gang mødte systemet i den galaktiske middelalder. Denne tidsregning fungerede, til imperiet genfandt systemet under Det store Korstog. Under Imperiet forsøgte systemet at følge den emperielle kalender, men det var vanskeligt at kosmologiske årsager (se nedenfor).

Efter Cicatrix Maledictum gjorde al intergalaktisk tidsregning umuligt, gik systemet derfor tilbage til, hvad man formoder er den oprindelige tidsregning, selv om de fleste arkiver fra den gang er tabt, og man derfor har måttet indrette systemet efter sekundære kilder.

Tidsregningen bygger på hovedplaneten Cthoniac Secundus's bevægelser omkring systemets stjerne.

Tidsangivelser[redigér]

  • Inddeling af døgnet

[Cthoniac Secundus]] drejer om sin egen akse på ca. 50 terra-timer. En sådan rotation kaldes en rotationsenhed, forkortet RE. For at inddele en RE, så det passer med forskellige vagtskifter på planetens mange fabrikker, er døgnet delt ind i 12 tidsenheder, forkortet TE, hver af en varighed på godt 4 terra-timer. Det er nyttigt, da de fleste mennesker kun kan holde til at arbejde i fabrikkerne i årevis i enten 3 eller 4 TE inden vagtskifte, hvorved alle fabrikker kan køre med 3 eller 4 vagtskifter pr. RE.

  • Inddeling af året

Planetens bane er uregelmæssig, så et et kosmologisk år varer et sted mellem 189,7 og 234,1 af plantens rotationer (døgn). Men da planeten kun hælder ganske lidt (under 0,03 grader) og smoggen i atmosfæren har en stærk drivhuseffekt, er der praktisk talt ingen årstider. Derfor benyttes 200 RE til at angive et år i systemet, uagtet hvor Secundus står ift. stjernen. Det gør det også let at regne ud, hvornår man skal arbejde, da den typiske arbejder har 20 fridage om året, hver tiende dag.

  • Notationssystem

Et givent døgn angives som antal cthoniac-år efter Cicatrix Maledictum, herefter antal rotationer inde i året. Endelig skrives CST (Cthoniac standardår) og 41, idet det i systemet formodes, at man stadig befinder sig i det 42. årtusinde.

F.eks. betyder 143.058.CST41, at man ønsker at beskrivet døgnet 143 cthoniac-år og 58 rotationsenheder (RE-58) efter Cicatrix Maledictum.

Om Cthoniac-kampagnen[redigér]

Der er meget uklarhed om, præcis hvornår konflikten, der senere blev kendt som Cthoniac-kampagnen, egentlig startede. Derfor regnes starten for konflikten typisk for det tidspunkt, da den store pyramide Ghal Zammad første gang blev rapporteret om på Cthoniac Secundus. Dette skete 143.057.CST41, dvs. 143 cthoniac standardår og 57 døgn/RE efter katastrofen.

Tidslinje for Cthoniac-kampagnen[redigér]

Optakt[redigér]

  • 142.134.CST41 - Systemet genopdages og de indledende rapporter for flere inkvisitorer til straks at interessere sig for systemet.

Kampagnens første fase - Ghal Zammad[redigér]

  • 143.057.CST41 - Ghal Zammad dukker pludselig på på Cthoniac Secundus. Over en periode af nogle uger udforskes pyramiden af handelskaptajen Hoarvath Iscander og hans besætning. Det nøjagtige tidspunkt er baseret på historisk data fra vejrstationer og -satelliter, der har været ude af almindelig drift i årtier, og derfor må anses - i bedste fald - som approksimerede.
  • 143.062.CST41 - En gruppe Khorne-berserkere ankommer til systemet og forveksles med Blodengle og bliver derfor ikke beskudt, da de lander i drop pods og slår sig sammen med kultister i Underhive.
  • 143.065.CST41 - Første rapport om pyramiden, der siden kendes som Ghal Zammad, modtages af relæstation Beta-Delta-7. Rapporten blev indgivet af styrmand Kelay Draykon, fra handelsflåde Iscander, inden de i al hast forlod Cthoniac. Hvad der sidenhen er hændt handelsflåden, vides ikke.